Psoriasis

Hvad er psoriasis?
Psoriasis er en kronisk inflammationssygdom, der er blevet en af landets store folkesygdomme. Omkring 2-3 % af Danmarks befolkning har en form for psoriasis og 30-40 % af disse mennesker har også ledbesvær, psoriasisartrit. Sygdommen kendetegnes af rødt og skællende udslæt samt pletter. Der kan opstå kløe i forbindelse med psoriasis og når den indtræffer, er den oftest mild. Psoriasis er lige så almindelig blandt kvinder som mænd og forekommer sædvanligvis første gang i 15-40 års alderen. 

Der er intet lægemiddel mod psoriasis, så det er en sygdom, man må lære at leve med. Trods dette er der gode behandlingsalternativer, som for mange lindrer generne betydeligt og sørger for, at hudproblemerne forsvinder i længere perioder. Psoriasis kommer i såkaldte anfald og indebærer, at det periodevis kan variere kraftigt mellem, at man har milde til alvorlige gener. Denne sygdom smitter ikke. 

Hvorfor mennesker rammes af psoriasis er endnu ikke helt kendt. Psoriasis ses som en arvelig sygdom, som kræver en udløsende faktor for at kunne bryde ud. Eksempler på udløsende faktorer kan være en infektion, psykisk stress eller anvendelser af specifikke lægemidler som litium, klorokin eller betablokkere. 

Uanset i hvilken alder sygdommen bryder ud eller ved at klarlægge sygdomsgraden blandt berørte familiemedlemmer, er det ikke muligt i forvejen at forudse, hvor alvorlig en psoriasis, man kan rammes af.

Hvad sker der i kroppen ved psoriasis?
Hvis kroppen bliver angrebet af bakterier eller virus er inflammation som regel en forsvarsreaktion. Ved psoriasis er der en systemfejl i immunforsvaret, som i stedet fører til en kronisk, inflammatorisk reaktion, hvor kroppens eget væv skades.  

Hudceller, der opbygges i kroppen, ældes i løbet af den tid, de færdes gennem forskellige lag af huden. Epidermis/overhuden er det yderste hudlag, man ser. Det yderste lag af epidermis er hornlaget, som består af døde hudceller, som bliver forhærdede og fungerer som en barriere mod bakterieangreb, slid og farlige stoffer. Under epidermis sidder læderhuden. Læderhudens blodcirkulation hjælper med at regulere kropstemperaturen og tilfører både næringsstoffer og ilt til de andre hudlag. 

Vores hud fornyes regelmæssigt gennem nydannede hudceller. Processen fra at en ny hudcelle dannes, transporteres til overhuden og stødes bort, tager omkring 5-6 uger. Det niveau af afskalning, som sker, når en hudcelle løsner sig fra huden, er minimal, når det sker i så små mængder og over en længere periode. Den immunfejl i kroppen, der indtræffer ved psoriasis indebærer, at de hvide blodlegemer, vores forsvarsceller i kroppen, bygger en kronisk inflammation mod hudcellerne. Med andre ord ser de hvide blodlegemer deres egne celler som fremmede og angriber dem. Denne tilstand kaldes for autoimmunitet og fører til sygdomme som psoriasis og psoriasisartrit, autoimmune sygdomme. I stedet for at fornyelsesprocessen af nye hudceller tager 5-6 uger omsættes hudcellerne på omkring 4 dage. Dette forløb gør, at huden ikke kan modnes fuldstændigt, og der dannes i stedet tykke pletlignende hudområder. Desuden kan der ikke opbygges et hornlag og derfor frigøres hudcellerne ikke længere en efter en, men i større bidder, hvilket gør, at man flager og skaller af. Andre symptomer som rødme og en varmeforøgelse omkring psoriasisområdet er forårsaget af den øgede blodcirkulation pga. inflammationen. 

Ledbesvær ved psoriasis (psoriasisartrit)
Psoriasisartrit er en inflammatorisk ledsygdom, som rammer mennesker med psoriasis. Omkring 30-40 % af alle psoriasispatienter er også ramt af psoriasisartrit. Denne tilstand er blevet mere og mere almindeligt i Sverige. Dog er det stadig en sygdom, der er ukendt og uudforsket, og hvor man endnu ikke helt har fastlagt, hvilke faktorer, der forårsager sygdomstilstanden. En blanding af ydre faktorer og arvelighed tror man kan have den største indvirkning. 

Både psoriasis og psoriasisartrit er kroniske inflammationssygdomme. En inflammation ved psoriasisartrit starter i området omkring muskel- og senetilhæftninger. Når inflammationen når leddene, bliver det en ledinflammation, en artrit. Som regel starter en inflammation i større muskeltilhæftninger. Dette kan være rundt om knæene, albueled eller over hoftebenskammene. Også større dele af ryggen kan rammes. Præcis som ved psoriasis er det almindeligt, at psoriasisartrit ses i en symmetrisk opbygning, hvor begge led på kroppen bliver angrebet samtidig. 

Ved psoriasisartrit kan symptomerne variere kraftigt mellem mennesker. Nogle har milde symptomer, som er tilfældige og kun påvirker nogle få led, samtidig med at andre kan have aggressive symptomer, som slutter med nedbrydning af led eller funktionshæmning, hvis sygdommen ikke behandles.  

Der er en række symptomer, som tyder på, at man har fået psoriasisartrit:

  • – Stivhed
  • – Hævede led
  • – Ømhed
  • – Træthed
  • – Bevægelses- og hvilesmerter
  • – Varmeøgning i leddene

Psoriasisartrit er en kronisk ledsygdom, som let forveksles med andre sygdomme, som leddegigt, slidgigt eller andre reumatiske sygdomme. Navnlig under den første sygdomsfase kan psoriasisartrit forveksles. Hvis der ikke ses nogen eller kun milde symptomer på psoriasis kan det være sværere at afgøre, at man også har fået psoriasisartrit. Det er derfor vigtigt, at lægen lytter nøje til patientens anamnese og beskrivelse af symptomer og gener. I dag kan man ikke helt helbrede psoriasisartrit. Det er derfor vigtigt i tide at fastsætte en diagnose og påbegynde en behandling for at mindske sygdommens udvikling. Ved at gøre dette minimerer man risikoen for, at leddenes funktion forværres, og at leddebrusken forstørres. Resultatet bliver, at patienterne kan dæmpe deres gener i tide og få bugt med symptomerne, som gør, at de fleste kan leve et godt liv. 

Livskvalitet ved psoriasis 
Psoriasis og psoriasisartrit er kroniske inflammationssygdomme, som der i dag ikke findes noget lægemiddel for. Mange af de alternativer, der findes mod sygdommene kan dæmpe og til en vis grad næsten helt afhjælpe symptomerne i længere perioder. Trods dette påvirker generne mange menneskers sociale liv og livskvalitet. I visse tilfælde har man måttet leve med diagnosen fra en tidlig alder. Når psoriasis kommer i anfald har en del mennesker brug for ekstra støtte i de perioder, hvor sygdommen er værst.  

For lettere at kunne håndtere sygdommen og lære at leve med psoriasis kan man få støtte gennem lægehuset eller egen læge samt gennem organisationer som Danmarks Psoriasis Forening. Man kan tale med mennesker, som selv lider af psoriasis eller komme i kontakt med specifikke organisationer, som hjælper unge mennesker med psoriasis.  

 

Side opdateret 2016-01-12

Godt at vide

Psoriasis er en sygdom, som kan være svær at behandle, afhængig af hvilken form af sygdommen, man lider af. Symptomerne er meget individuelt udprægede hos berørte patienter, hvor de udløsende faktorer kan variere kraftigt. Omkring 2-3 % af Danmarks befolkning har en form for psoriasis.